Lokale betalingsmidler er forholdsvis simple og afprøvede systemer, som fungerer på samme måde som klassiske nationale valutaer. Som udgangspunkt vil Djurs blive lavet i form af sedler. På længere sigt ønsker vi at indføre et elektronisk betalingssystem, forhåbentligt i samarbejde med lokale banker, for at gøre handlen med Djurs praktisk og nemt for kunder og virksomheder. 

Visionen er, at de, der er interesseret i at støtte Djurslandsregionen, vil være i stand til både at betale med danske kroner og med Djurs uden vanskeligheder eller væsentlige omkostninger.

Da vekselkursen mellem Djurs og den danske krone på ethvert tidspunkt vil være 1:1, vil der ikke opstå behov for kompliceret omregning for kunderne eller tilpassede priser fra virksomhedernes side. Produkter vil koste det samme i både Djurs og danske kroner.