Back to All Events

Info-aften om Djurs, ons. 10. februar 2016

  • Nordjurs Friskole Lergravsvej 4 8500 Denmark (map)

Onsdag den 10. februar 2016 inviterer vi alle dem, der er interesseret i at høre mere om vores initiativ til et komplementært betalingsmiddel her på Djursland, til en info-aften på Norddjurs Friskole.

Aftenen vil starte med en præsentation af hele ideen med et komplementært betalingsmiddel i et område som Djursland – i det såkaldte udkants-Danmark. 

Simon Axel Haufe, Controller ved Jyllands-Posten, Cand. Merc (Finance & International Business), Bachelor i Erhvervsøkonomi og Bæredygtighed, bestyrelsesmedlem Gode Penge Aarhus)
og Doris Elisabeth Fischer, Systemisk Familie - og Organisationsopstiller, Socialpædagog, Forfatter, Højskolelærer

- vil give et oplæg, hvor de vil komme ind på konsekvenserne af renters rente på vores liv og vores økonomi. Samtidig vil de pege på de fordele et komplementært betalingsmiddel vil kunne bringe for området.

Professor Walter Unterrainer fra Arkitektskolen i Århus viser med et eksempel fra landsbyen Langenegg i Østrig, hvilken positiv effekt etableringen af regional valuta havde på hele udviklingen af samfundet. Med sit korte foredrag og sine billeder af projektet Langenegg fortæller han om processen i at implementere regionale betalingsmidler med alle sine forhindringer og muligheder. 

Vi inviterer virksomheds – og butiksejere, politikere og alle dem, der bor på Djursland og som har interesse i at få liv, kvalitet og handel til området.

Alle fra arbejdsgruppen vil være til stede og klar til at svare på spørgsmål.

Arrangementet er gratis.
For at introducere betalingsmiddel DJURS vælger vi kun at sælge mad og drikke for DJURS. Ved indgangen kan man veksle kroner til DJURS 1:1 som man kan betale med den aftenen. DJURS gælder i denne omgang kun for selve aftenen.

Smag (restauranten fra Ebeltoft) vil sælge deres vidunderlige sandwich og der kan købes drikkevarer – dog kun for DJURS. Smag veksler indkomsten tilbage til kroner mod et gebyr på 5%, som bruges til at dække udgifterne til arrangementet.