TÆNKER DU OGSÅ OVER KLIMAET?
Klimaet, klimaet lyder det overalt, men hvad kan vi ganske almindelige mennesker stille op?
Søndag d. 29. september 2019 , kl. 18.30 – 21.00 i Livets Hus, Kalkværksvej 8, 8444 Balle
fortæller vi fire lidt om, hvad vi oplevede, da vi besluttede at deltage i en klimakonference på Findhorn her I påske 2019.
Climate change and consciousness hed konferencen, som blev afholdt i syv dage dage i Skotland på Findhorn, som er et stort spirituelt fællesskab. Findhorn blev grundlagt i 1962 og er siden vokset til en hel landsby.
Der deltog ca 400 mennesker fra hele verden. Vi fire her fra Djursland var sendt af vores gruppe ”Betalmeddjurs”. Vores bidrag bestod i at fortælle om vores projekt med alternativ valuta. Desuden var vi til et hav af spændende og berigende foredrag og workshops . For os alle var det overvældende at forstå, at der ikke er tid at spilde, hvis vi gerne vil bevare vores smukke jord. Vi fik at vide, at det ikke er fem minutter i tolv længere, men nærmest allerede for sent.
Selv om vi blev rystet og konfronteret med barske facts, kom vi styrket hjem og fuld af energi til at tage konsekvenserne og tage fat. Det er stærkt at stå sammen med så mange mennesker fra hele verden og love hinanden, at vi vil vågne op og gøre noget for hinanden og vores jord.
Vi vil gerne dele med jer, hvad vi hver især oplevede, prøve at besvare en masse spørgsmål og få en frugtbar dialog med alle jer, der møder op. Hvad skal der ske her på Djursland??
Vi samler lidt penge ind til kaffe og te (ca 30 kr per person)
Doris Elisabeth Fischer
Rie Pedersen
Jens Thordal
Børge Jacobsen
en artikel fra Jens Thordal- Christensen
JAK på klimakonference i Skotland.
Refleksioner af Jens Thordal-Chr. Besty. med. JAK
I april måned arrangerede det spirituelle fællesskab Findhorn en kongres med titlen ” Klimaforandringer og bevidsthed”. Deltagerne var videnskabsfolk, forretningsfolk, kunstnere, aktivister, indfødte ældre og en stor repræsentation af unge fra hele verden. Af særlig fremtrædende talere kan nævnes filosof samt forfatter Charles Eisenstein, COP15 taler, fysiker og forfatter Vandana Shiva, dommer og grundlægger af Ecocide law Polly Higgins og Bill McKibben, der af Boston Globe bliver kaldt Amerikas vigtigste miljøforkæmper. Fra Danmark kom jeg fra JAK og tre repræsentanter fra Betal med Djurs. Konventet forløb over syv dage, hvor der var foredrag, workshops og ikke mindst dialoger under og mellem oplæggene.
Ugen var meget omfangsrig, og det nedenstående er en essens af det, jeg fandt væsentligst. Temaerne berørte også kapitalspekulationens ødelæggende effekt. Temaer vi kender fra tidligere JAK artikler, og derfor har jeg valgt ikke at fokusere på det i denne artikel, men mere på bevidsthedsdelen og det helhedssyn vi ser i FNs verdensmål. Der var en klar tilbagemelding, fra de økonomiske aktører, at bankkunder i overvældende grad ønsker at deres engagementer er forbundet med en menneskelig og bæredygtig etik. Folkesparekassen var yders aktuel i denne sammenhæng der viser at rentabel bankdrift kan forbindes med dybere målsætninger.
Jeg ønsker ikke, du skal være håbefuld, jeg ønsker, du skal gå i panik.
Ovenstående citat blev udtalt i det britiske parlament af den unge miljøaktivist Greta Thunberg. Det er en tydelig besked fra en ung pige, der i øjeblikket optræder mest voksent og klar i forhold til verdens udfordringer. Når jeg fremdrager dette citat, er det fordi, det også var denne dystre besked, vi fik fra panelet. Især den mest nådesløse diskussionspartner af dem alle : Videnskaben viste i nøgterne tal, at forandrer vi os ikke radikalt inden for 12 år og opfylder verdensmålene inden for miljø, kan vi opgive at redde kloden. Den gode nyhed er, at vi som mennesker kan nå denne forandring. Panikken opstår måske, fordi vi fornemmer, at vi er nødt til at forkaste den tankegang, der har forårsaget selve problemet. En ændring i selve bevidstheden.
Arrogance er det grundlæggende problem
Vananda Shiva valgte bevidsthedsvinkelen i sine to timers oplæg ”Weaving the Voices.” Titlen hentyder til vigtigheden af, at alle stemmer får sin plads i en sammenvævet helhed. Den største katastrofe er for hende den separation der er mellem mennesket, naturen og den spiritualitet der sammenvæver vores univers til et hele. Rødderne til klimakatastrofen ser hun i de religioner, hvor gud opfattes som uden for jorden, adskilt og enehersker over naturen. At mennesket opfatter sig som skabt i guds billede styrker separationen og dogmet om, at noget er bedre end andet. Dette har ført til koloniseringer og forarbejdning af råstoffer langt væk fra oprindelseslandet. Opsplitningen og mekaniseringen var afgørende faktorer i skabelsen af det ”mind-set” der gennemsyrer det moderne menneske. Separation vil altid medføre mangel og en evig jagt på den tabte halvdel, som i langt de fleste tilfælde ligger ubevidst. I denne jagt er det afgørende at være over andre og beherske arrogancens kunst. Politisk og økonomisk hersker en chokerende lille del af verdens befolkning over de resterende 99 %. Vi ser det i det pædagogiske system, hvor vi tester og diagnosticerer vores børn med ensidige metoder, der tilgodeser den mekaniske tankegang. Vores måde at dyrke jorden på skaber 40 % af de drivhusgasser, der ødelægger selvsamme jord. 5 % af verdens dyr er vilde, de resterende 95 % er produktionsdyr. Eksempler blandt mange.
For at imødekomme en forandring skal vi opbygge metoder til at se ind i selve arrogancens anatomi og forvandle denne til tillid og evnen til at mærke. Kun at fokusere ensidigt på kulstofudledning er i denne tankegang endnu en separation. Selve klimaudfordringen er et bevidsthedsanliggende, der måske i sidste ende viser sig at være en gave. En vej til at blive hele mennesker.
Hvis du vidste hun kunne mærke
Charles Eisenstein bidrog med videnskabelige analyser om klodens tilstand, og mest bemærkelsesværdig var hans dialog med oprindelige folk om klimaet. Essensen af disse samtaler var det oprindelige folks forståelse for, at mennesket og moder jord er sammenhængende størrelser. Jorden og menneskekroppens metabolisme er sammenhængende. Energifordelingen er i ubalance. Ekstreme vejrforhold og moderne lidelser som fedme og immunkollaps er sammenhængende og skal begribes og balanceres som sådan. Adskillige gange som et mantra gentog Charles sætningen: ”Hvis du vidste, hun kunne mærke” med hentydning til moder jord. At også hun kan mærke. Havde vi som mennesker denne viden, ville vi instinktivt behandle jorden under os anderledes. I al for høj grad prøver vi mekanisk at kombinere vækst med bæredygtighed i stedet for at mærke jordens behov. Foredraget fik en ceremoniel karakter. En påskønnelse af livet, og at vi er en del af et helligt univers.
En del af løsningen på klimaproblemerne skulle komme uden for det stivnede ’mindset’ og skulle findes hos de stemmer, der var holdt ude: De oprindelige folk. Shamaner og ældre fra Grønland, Afrika, Sydamerika og New Zealand var rigt repræsenteret, og det var opløftende at få disse stemmer ind i kredsen. Sammenfaldende for dem var, at livet skulle være en ceremoni, hvor man dagligt påskønnede kroppen som et helligt tempel. En slags forankring i universet der i sig selv indgød overflod. Velstand og mæthed var noget givet og ikke noget, man skulle kæmpe sig til. Og slet ikke i en kamp med ens brødre og søstre.
Love in Action.
Som gæst på Findhorn deltager man i det daglige liv. Man tager del i de gøremål der måtte være med opvask, rengøring etc. Begrebet arbejde er byttet ud med ”love in action”. Arbejdet bliver en påskønnelse, hvor gøremålene forbindes med hjertet. At være nærværende sidestilles med at få tingene gjort. En daglig ceremoni, hvor man opdager, hvor vigtigt det er at være forbundet. Taber man forbindelsen til ånden, bliver livet let til et ritual af gentagelser. Man bliver offer for separationen. Mine tanker går til K.E Kristiansen, hvor dybden i begreberne Jord, Arbejde og Kapital handler om at forbinde og ikke at være bundet af noget så småt som økonomien. Han forudså i
30erne, at det ville tage cirka et årti, før mennesket var frigjort fra snæversynet, og hvor JAK arbejdet ville fokusere på menneskets frigørelse. Jeg tror dog, at begrebet kapital har skabt stor forvirring i JAK kredse i de efterfølgende 90 år, hvor de fleste stadig forstår begrebet kapital bogstaveligt. Måske er det tiden at fokusere på JAKs rodnet. ”Love in action” kunne være en præcisering af kapitalbegrebet.
JAK
Det var med en vis stolthed at kunne være med til at repræsentere JAK i Skotland, da den bygger på en tradition 90 år tilbage. De tanker, der blev skabt i 30erne, er højaktuelle i dag. Midt i forløbet var JAK Denmark med til at lave et foredrag sammen med Betal med Djurs. Der blev fokuseret på bæredygtig bankdrift og kerneværdierne bag JAK. Gentagne gange tales der på kongressen om ”alignment” . Inden for kiropraktikken bruges begrebet, når rygsøjlen er justeret og rank. I denne forbindelse kan det oversættes med overensstemmelse mellem menneskets sjæl, ånd og legeme. Hvordan det kan komme til udtryk i bankvæsenet, blev en del af samtalerne. Her stod vi godt med den mangeårige erfaring fra JAK og det konkrete arbejde fra Betal med Djurs. Grundlæggeren af Pymwymic, Frank van Beuningen, og et amerikansk firma viste stor interesse i filosofien. Disse organisationer arbejder med at få investorer til at investere eller donere i bæredygtige projekter. Alt sammen gode tiltag, men hovedudfordringen består i, at kapitalbevægelsen foregår fra dem, der har, til dem der ikke har. Et ulige forhold og i sin kerne arrogant, selvom intentionerne er gode. De gav selv udtryk for denne ubalance. Det er selve menneskeværdigheden, der skal tilbage til pengesystemet. Frank van Beuningen opsøgte mig efterfølgende og viste interesse i videre samarbejde og deltagelse i evt. konvent.
Folkesparekassen
Deltagerne blev klar over, at en konkret bank var udsprunget af JAKs ideer. Aktuelt kunne jeg fortælle, at der var en stor kundetilstrømning fra skandaleramte banker til Folkesparekassen. Begrundelsen var en større bevidsthed og glæden over at være i en rentefri bank, hvor man vægter mennesker før profit. Hvad kendetegner nemlig en bank, der er medlem af det internationale netværk af bæredygtige banker (GABV)? Et fællesskab, hvor man ved hjælp af blandt andet garantbeviserkan blive en levende del af banken. Det var slående, hvor dybtgående spørgsmålene var angående den tekniske del af låntagning og bankens opbygning. Det samme så vi, da JAK besøgte Brescia i Italien. Der er et stort behov i landene uden for Danmark for at kunne etablere en lignende bank. En ide kunne være, at JAK Denmark rådgiver pilotprojekter uden for landets grænser, med inddragelse af hvordan Banken formår at sammenholde profitabel bankdrift med verdensmålene.
Jeg ønsker dig udholdenhed. Jeg ønsker dig tillid.
En ubestemmelig blågrå sky havde kredset over Findhorn de fleste af dagene. Det kunne af de mest fantasifulde tolkes som et varsel, og det viste sig, at der var udbrudt brand i heden i det skotske højland. Uanset årsagen talte det tørre landskab sit tydelige sprog. En kvinde havde taget sin bekymrede søn med til den lokale brandstation, hvor en brandmand havde givet sig god til at forklare den unge dreng brandens omfang, og hvordan brandfolkene håndterede situationen. Moderen fortalte, hvordan den myndighed brandmanden repræsenterede vakte tillid hos dem begge trods flere døgns deltagelse i slukningsarbejde.
Konferencen viste en klode i brand, og samtidig var der en stille optimisme og ikke mindst en tro på, at et skifte til det bedre var til stede. Den store gruppe af unges håb til de mere modne af os var, at vi skulle turde at være voksne. Tage ansvar og vise handlekraft. De ville mærke, at vi var der.
Det var vi, og vi arbejder videre.
Ud over undertegnede fra JAK deltog repræsentant fra Findhorn, Doris Fischer, der havde åbnet vejen for os, og Rie Pedersen og Børge Jakobsen fra Betal med Djurs.
